Gammeldansk sprog

Gammeldansk sprog

Gammeldansk kalder man det danske sprog i middelalderen. De ældste gammeldanske kilder, der er bevaret, stammer fra omkring år 1100. Kort efter år 1500 sker der et skifte i skriftsproget, som gør det rimeligt at afgrænse den gammeldanske periode dér. Helt præcist defineres Gammeldansk Ordbogs periode som 1100-1515. I løbet af de 400 år ændrede det danske sprog sig afgørende. Vi kender kun skriftsproget, men man må gå ud fra, at omfattende ændringer i stavemåderne afspejler nye udtaler. De største forandringer sker i midten af 1300-årene. Sproget i kilderne fra før ca. 1350 kaldes ældre middeldansk til forskel fra yngre middeldansk, der dækker resten af den gammeldanske periode.

Ældre middeldansk har et rigt bøjningssystem, og mange af periodens gloser er ukendte i moderne dansk eller har fået en ny betydning. Stavningen minder på mange punkter om moderne svensk og norsk.

Yngre middeldansk har et bøjningssystem, der er næsten som i moderne dansk. Ordforrådet er i vidt omfang kendt endnu i dag. Stavningen varierer meget fra tekst til tekst. Generelt ligger håndskrifterne fjernere fra moderne dansk end trykkene.

Man kan læse mere om gammeldansk og få nyttige litteraturhenvisninger i Sprog og bog.

Lemmatiseringen

I en ordbog er det nødvendigt at fastlægge opslagsordenes eller lemmaernes præcise udformning, så alle belæg på et ord henføres til samme lemma. Derved opnår man for det første, at alle bøjningsformer samles under én form, fx infinitiv af verber og nominativ af pronominer, og for det andet, at alle ortografiske varianter af et ord samles under én autoriseret stavemåde, dog med mulighed for henvisningsartikler fra frekvente eller særligt påfaldende former. Det svarer helt til ordbøger over moderne sprog.

Gammeldansk Ordbogs lemmatisering følger den norm, der blev udformet af ordbogens første leder, Kaj Bom. Denne norm tager udgangspunkt i sprogtilstanden i de ældste gammeldanske kilder fra omkring 1300. Blandt de væsentligste punkter i lemmatiseringen er, at oprindeligt p, t, k adskilles fra oprindeligt b, d, g, at der ikke skelnes mellem lange og korte vokaler, og at vokalen i tryksvage stavelser gengives som e.

De gammeldanske kilder og lemmalisten

I forhold til de mange ordformer og stavemåder i kilderne repræsenterer lemmalisten en systematisering og forenkling. Ortografien i de ældre middeldanske kilder ligger ret tæt på ordbogens norm. I den yngre middeldanske periode er mangfoldigheden i stavemåder meget stor, og der er betragtelig afstand mellem kilder og lemmaliste. Her følger en tabel over de hyppigst forekommende afvigelser mellem kildernes stavning og lemmalisten.

Bogstavets placering i den gammeldanske glose kan være afgørende for, hvordan det er normaliseret. I tabellen bruges bindestreg som symbol for et eller flere bogstaver, og parenteser markerer, at der er flere muligheder, fx betegner -b(-), at b kan stå sidst eller midt i et ord. I de tilfælde, hvor et bogstav slet ikke er repræsenteret i lemmatiseringen, skrives 0 (nul).

De gammeldanske kilder ~ lemmalisten

Generelt

dobbeltskrivning ~ enkeltskrivning eller dobbeltskrivning

enkeltskrivning ~ enkeltskrivning eller dobbeltskrivning

vokal i tryksvag endelse ~ e

vokal + e ~ vokal

De enkelte bogstaver og bogstavkombinationer

a ~ a eller æ eller o

-b(-) ~ p eller b eller v

c ~ k eller s eller c

ck ~ k eller kk

d ~ d eller th eller t

e ~ e eller æ eller i eller ja eller jo

-f(-) ~ f eller v eller p eller gh

ffu ~ v

ffv ~ v

ffw ~ v

fu ~ v

fv ~ v

fw ~ v

-g(-) ~ k eller gh eller g

gi ~ gi eller gj eller g

h ~ h eller 0

i ~ i eller y eller e; eller j eller gh

ie ~ ie eller e; eller je eller ja eller jo

io ~ jo eller y

iy ~ ju

iæ ~ ja eller jæ eller jo

iø ~ jo

j ~ j eller gh; eller i

k ~ k eller c

ki ~ ki eller kj eller k

ld ~ ll eller ld eller l

ll ~ ll eller ld eller l eller lgh eller ln eller rl

mb ~ mb eller m

nd ~ nn eller nd eller n

nn ~ nn eller nd eller n

o ~ o eller a eller u eller y eller va

ph ~ f eller v

q ~ k eller q

r ~ r eller rth

sch- ~ sk eller s

t ~ t eller th eller d

u ~ u eller o eller a eller y; eller v eller gh eller f; eller uv eller ugh

v ~ v eller gh eller f; eller u eller o eller a eller y; eller uv eller ugh

w ~ v eller gh eller f; eller u eller o eller a eller y; eller uv eller ugh

x ~ ks

y ~ y eller ju eller ø eller i eller e; eller j

z ~ ts eller s eller 0

æ ~ e eller æ eller i; eller ja eller jo

ø ~ ø eller y eller u eller i eller e eller o; eller jo

Moderne dansk og den gammeldanske lemmaliste

På nogle punkter kan man komme fra et moderne dansk til et gammeldansk lemma ved hjælp af nogle ret enkle omsætningsregler. Tabellen her medtager kun de bogstaver, der almindeligvis er forskellige på de to sprogtrin.

Bogstavets placering i den gammeldanske glose kan være afgørende for, hvordan det skrives i dag. I tabellen bruges bindestreg som symbol for et eller flere bogstaver, fx betyder d-, at d står først i ordet. Er bindestregen omgivet af parenteser betyder det, at der er flere muligheder, fx betegner -b(-), at b kan stå sidst eller midt i et ord. Hvis bogstavets placering er ligegyldig, er der ingen bindestreger.

Moderne dansk ~ den gammeldanske lemmaliste

Generelt

dobbeltkonsonant ~ enkeltkonsonant eller konsonanten + j eller dobbeltkonsonant

De enkelte bogstaver og bogstavkombinationer

-b(-) ~ p eller b

d- ~ d eller th

-d(-) ~ t eller th eller d

e ~ e eller æ eller i eller ja

ej ~ æj eller e eller æ

-f ~ f eller p

-g(-) ~ k eller gh eller g

i ~ i eller e eller æ

-j(-) ~ gh

je ~ ja

jo ~ jo eller y

jy ~ ju

jæ ~ ja eller jæ

-ld(-) ~ ll eller ld

-nd(-) ~ nn eller n eller nd

o ~ o eller a eller u eller y eller va

t- ~ t eller th

u ~ u eller uv eller ugh eller o

-v(-) ~ gh eller v

y ~ y eller ø eller ju eller i

æ ~ æ eller ja eller e

ø ~ ø eller y eller u eller i eller jo

å ~ a eller va