Gammeldansk Ordbogs materiale

Gammeldansk Ordbogs seddelsamling

Den seddelsamling, der findes her i elektronisk form, er anlagt i midten af 1950'erne som et arbejdsredskab ved redigeringen af Gammeldansk Ordbog, den store videnskabelige ordbog over det danske sprog i middelalderen. Den dækker perioden 1100-1515 og udnytter alle kilder fra tiden, bortset fra dele af det omfattende senmiddelalderlige diplomstof. Heller ikke eftermiddelalderlige afskrifter af periodens tekster er medtaget. Ordbogen baserer sig på pålidelige videnskabelige udgivelser af de gammeldanske kilder og er udarbejdet efter datidens mest avancerede leksikografiske principper.

Seddelsamlingens tilblivelse

Første trin var at få overblik over de opslagsord eller lemmaer, som skulle indgå i ordbogen. De blev indsamlet fra alle foreliggende glossarer, ordlister og registre, samt Otto Kalkars Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700) i seks bind. Men disse ældre værker fulgte meget forskellige principper for normaliseringen af ordstoffet. Derfor udarbejdede ordbogens første leder, Kaj Bom, nogle enkle og klare regler for udformningen af opslagsordene, lemmatiseringen.

Det næste trin var excerperingen, eller udvælgelsen af konkrete ord. Så godt som alle bevarede dansksprogede kilder fra perioden 1100-1515 blev nærlæst, og efter helt præcise retningslinjer udvalgte redaktørerne de ord, der med en bred kontekst skulle udskrives på sedler til det videre ordbogsarbejde.

Samlingen omfatter ca. 30.000 opslagsord, der fordeler sig på knap 1 mio. sedler. Den fysiske samling er opstillet i sorte fiberkasser i ordbogens lokaler. Takket være en generøs bevilling fra VELUX FONDEN har det været muligt at digitalisere samlingen og offentliggøre den i elektroniske form. Derved er det blevet langt nemmere at bruge samlingen, hvis bevarelse samtidig er blevet sikret.

Seddelsamlingen på nettet

Gammeldansk Ordbogs seddelsamling er blevet skannet, og hver seddel vises som et billede. Kun forsiden er blevet skannet, også i de få tilfælde, hvor der er tilskrifter på bagsiden. Billedkvaliteten er god og pålidelig. Kildebetegnelserne på de enkelte sedler er blevet tekstgenkendt i en OCR-læser og siden underkastet en omfattende korrektion. Det skyldes, at de danner nøglen til den udvidede avancerede søgning i seddelmaterialet. Der er dog stadig en del fejlgenkendte kildebetegnelser, som redaktionen løbende arbejder på at korrigere.

Hvad kan hjemmesiden bruges til?

Det skal understreges, at seddelsamlingen er en materialesamling, ikke en redigeret ordbog. Alligevel er der mange oplysninger at hente. Man kan bl.a. få et overblik over hele det gammeldanske ordforråd, finde belæg på enkelte ord og deres modsvarigheder i andre gammeldanske og fremmedsproglige tekster.

Det er også muligt at udføre udvidede søgninger. Til alle kilder er der knyttet en datering, og det muliggøre kronologiske studier. Der er også tilknyttet oplysninger om kildens emneområde, og denne oplysning kan også anvendes som søgekriterium. Søgningerne kan udformes, så at de forskellige kriterier kombineres, og det åbner for søgninger, der ikke er mulige i den fysiske samling.

Opbygningen af den enkelte seddel

Hver seddel indeholder et tekstafsnit, der er tilstrækkelig langt til at give en præcis forståelse af lemmaets betydning. Opslagsordet er understreget i den løbende tekst, og lemmaformen er påført i øverste højre hjørne, suppleret med en ordklasseangivelse. Kilden anføres umiddelbart efter teksten, og for tydeligt at adskille kildeforkortelsen fra citatet er den understreget. Endelig er den ansvarlige for seddeludskrivningen anført ved sin signatur.

På sedler med flere citater er det vigtigt at sammenholde det enkelte citat med den tilhørende kildebetegnelse, som altid vil være placeret umiddelbart efter citatet. Kildeforkortelserne er opslagsord i kildelisten, der rummer oplysninger om de kilder, seddelsamlingen har udnyttet.
 

På mange sedler findes der yderligere oplysninger, især om paralleltekster. Mange gammeldanske kilder er overleveret i forskellige håndskrifter og tryk. Tit er der småafvigelser imellem tekstvidnerne, som kan have stor sproglig interesse. Sådanne gammeldanske paralleller er som oftest anført nederst på sedlerne. En meget stor del af middelalderens danske tekster er oversættelser, især fra latin, svensk og tysk; i enkelte tilfælde er de gammeldanske tekster selv blevet oversat til fremmede sprog. Hvor vi kender sådanne fremmedsproglige paralleller, er de påført sedlerne.

Som hovedregel er tekstafsnittet og kildeforkortelsen maskinskrevne, mens resten er skrevet i hånden. På nogle sedler er der anført flere paralleltekster efter hinanden, de såkaldt synoptisk opstillede citater, så at man kan sammenholde lidt større afsnit fra forskellige tekstvidner.

Kildelisten

Kildelisten omfatter hele det gammeldanske korpus og giver et samlet overblik over materialet, som ikke findes noget andet sted. Vigtige oplysninger findes her samlede for første gang. Det eneste, der ikke findes oplysninger om, er det diplomstof, som ordbogen selv har afskrevet i diverse arkiver. Sedlernes kildeforkortelser indeholder alle de informationer, der er nødvendige til identifikation af disse diplomer. De ældste foreligger udgivet i Diplomatarium Danicum.

Kildelisten skal fungere som referencesamling både for Gammeldansk Ordbogs seddelsamling og for de redigerede ordbogsartikler, som det er planen at gøre tilgængelige på nettet, se Fremtidige planer.

Kilderartiklernes afsnit

Den enkelte kilde behandles i en artikel med en række afsnit, hvor bestemte typer information er anført. Her følger en gennemgang af de enkelte afsnit og deres indhold:

Forkortelse på seddel

Indgangen til artiklen er den kildeforkortelse, man møder på sedlerne. I ordbogsartiklerne bliver denne forkortelse erstattet af en kildebetegnelse, som imødekommer kravene til elektronisk redegering.

Indtastet forkortelse

Den forkortelse, der optræder i ordbogsartiklerne. Den er struktureret anderledes end forkortelsen på sedlerne, men i de fleste tilfælde minder de to typer forkortelse meget om hinanden.

Kilde

Den fuldt udskrevne betegnelse for kilden.

Håndskrift/tryk

Arkiv- og håndskriftsignatur for manuskripter; for tryk evt. oplysninger om trykker.

Håndskriftdatering/trykår

Angivelse af originalens datering, hvad enten det drejer sig om et håndskrift eller et tryk. For håndskrifter er dateringen ofte omtrentlig, som regel bygget på karakteristiske skrifttræk og sproghistoriske kriterier. Der bringes litteraturhenvisninger til velunderbyggede dateringer.

Tekstoplysninger

Forskelligartede oplysninger om teksten, især en karakteristik af dens sproglige særpræg, fx dialektale former og påfaldende ortografiske træk. Også den generelle kvalitet af en afskrift kan omtales her, ligesom dens proveniens i de tilfælde, hvor den er kendt. Der er kun tale om enkeltiagttagelser, ikke om en grundig beskrivelse.

Udgave

Bibliografiske oplysninger om den udgave, der er anvendt til ordbogens seddeludskrivning. I de tilfælde, hvor der foreligger en senere pålidelig udgave, anføres også de bibliografiske oplysninger om den.

Emneområde

Generel beskrivelse af det emneområde, teksten omhandler. I de tilfælde, hvor flere emneområder berøres, anføres de alle.

Yderligere oplysninger om teksten

Link til en mere udførlig beskrivelse af teksten på hjemmesiden Studér Middelalder på Nettet.

Udgave af kilden

Link til en elektronisk udgave af kilden på hjemmesiden Studér Middelalder på Nettet.

Seddelindretning

Oplysninger om den konkrete udformning af de sedler, der er udskrevet fra kilden. Særlig meddeles det, hvis der er anført flere paralleltekster efter hinanden i en såkaldt synoptisk opstilling. Hvis teksten har gennemgået en særlig grundig filologisk behandling, fx med udskrivning af danske eller fremmedsproglige paralleller, oplyses det også.

Dansk paralleltekst

Præcise bibliografiske oplysninger om de dansksprogede tekster af kilden, der er udnyttet som paralleller på sedlerne. Eventuelle signaturer på sedlerne identificeres her.

Fremmedsproget paralleltekst

Præcise bibliografiske oplysninger om de fremmedsprogede tekster af kilden, der er udnyttet som paralleller på sedlerne. Eventuelle signaturer, der anvendes i ordbogsartiklerne, anføres også her, idet ændringer angives ved tegnet >.

Tekstdatering

Datering af teksten som gammeldansk kilde. Hvor afsnittet er udfyldt med (!), betyder tegnet, at tekstdateringen er overtaget fra håndskrift- eller trykdateringen.

Littaraturhenvisning

Henvisninger til uddybende behandlinger af kilden.

Man kan se et eksempel på en kildeartikel her.

Fremtidige planer

Digitaliseringen af seddelsamlingen åbner nye perspektiver for redigeringen af Gammeldansk Ordbog, og det er planen at oprette en hjemmeside med ordbogsartikler i nær tilknytning til den digitale seddelsamling.

I ordbogens første mange år var en digitalisering af seddelsamlingen utænkelig, og arbejdets endemål var et trykt værk i adskillelige bind. Så snart elektronisk redigering blev en mulighed, indgik ordbogen i udviklingsprojekter, der afprøvede den ny teknologi. Siden er der blevet redigeret til en struktureret database, som muliggør avancerede søgninger. En del artikler foreligger i færdig form, oprindelig med henblik på trykt publicering. Derfor er der indskrevet et righoldigt udvalg af citater som dokumentation. Med digitaliseringen af seddelsamlingen er det nu muligt i vidt omfang at erstatte citater med links til de digitale sedler, uden at den grundigt dokumenterede sprogbeskrivelse opgives.

Samtidig er redigeringen blevet faseopdelt. I første fase koncentreres arbejdet om grundord med moderat frekvens, og den meget tidkrævende behandling af de ortografiske varianter udskydes. Derved øges mængden af artikler, der kan publiceres, og de oplysningstyper, som medtages i første omgang, vil tilfredsstille hovedparten af ordbogens brugere.

Det er planen at offentliggøre alle redigerede artikler på den kommende hjemmeside. De foreliggende artikler publiceres, som de er, altså med et omfattende indtastet citatmateriale. De nyredigerede artikler, der indeholder links til billedfiler i stedet for citater, vil blive lagt ud på hjemmesiden, efterhånden som redaktionen har udarbejdet dem.