Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
[SkL.DgL.kap,41] +XLI \m ysældæ gar manne a hænda-v udlær siukdum, [sen.lul., 14. århj
Warlhær man usæl oc faløkær. ælter kunæ. swa al æy raa sialuær hialpæ sæ. Ællær ælli oc
siucdoni gar llieni å liændær. Tlia biullii han sic næslmn aruuni. al Ihc læki wilhær hanum. Wil
thæn wanl'ørc oc wiliæ swa aruæ. Tha skilli egn hans sin j mællin. oc hin wanføre fare aldræ
thærræ i mællin. oc lliæt liusi tlic a Ihitfgi. Wil Ihæn wanl'ørc æy swa faræ aldræ llicrræ aruæ j
mællin. Tha skifli egn sinæ aWdræ aruæ sinnæ i mællin. a/læ j houotliloter. oc sialuuni sæ oc
houothlot. oc warc sitliæn hwar han wil // [3ff'J mælh sinum houothlol. /I ov.l.] Ær Ihæs
wanføre houothlol bælræ æn tine mare æflir han døthæn. Tha skiflis Ihæl aldræ hans aruæ j
mællin. Ær æy mer æn llire mare. Tha haui hin lliæt han war mælh foie sil aruothc.
F13 SkL. HolmB74.3&r, T-.
