Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
Thi er thet frommæ, man rører syn mwnd, / swo bønæn
gaar wd aff hiarthens grwnd, / thet giffuer alanus
til kænnæ: / Paa bandhet læss then dyræ bøn, / hiar-
thet sæt til then jomfru sokiøn, / i himmerighæ bliff-
uer thu met hænnæ. / Om hiarthet er vstadigt aff sig, /
læss bøflen met mwnden fuld mandelig, / giff tig ind
til gudz naadæ: / HrMich.111,
Stub
