Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
Venlig och kerlige helssen meth Gudh. Kære herre, om
the peninge, som jeg, skulle haffue affh edher nåde, haffuer jeg
idelig screffuet edher nadhe tiill och ingen andre swor foth en,
nar jeg eller myn hostrv komme selffuer, tha wille eder nåde
betencke edher. Tha haffuer wor leglighet icke swo waret, wii
kwne komme tiidh. Jeg haffuer och screffuet eder nadhe tiill,
ath eder nåde skulle antworde myn moder slig peninge, huilketh
eder nåde ey wille; huad mening eder nåde haffuer therindhen,
kan jek icke besindhe. Jeg haffuer them nw ganske well be-
hoff, wille eder nåde en nw antworde myn modher slig peninghe;
thii jeg wedh ey, nar myn leglighet kan ware ath giffue meg i
then landzendhe, och er jeg icke tiss wess, om wor kære nådige
herre will wnne meg ath giffue meg her aff Skone for slig
sagher, som nw anrørende ære emellom rigennæ. | Kære herre,
wille eder nadhe nw betencke edher selffuer; jeg haffuer nw lenge
nogh bidh effther them; wille eder nåde antworde myn moder
them, tha1 kan hwn well gøre eder nåde then forwaring ther-
oppaa, som tbet seg bør. Edher nåde hermeth Gudh allmeg-
fy: <k+yC**
