Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
4D V r4i.
Tha tenctæ han medh sielwer sægh: / herræ Gud, thu hiel-
pæ mægh, / ath jech matte faa ath wedhe hæræ, / hwad mec-
tuge stad thette mon wæræ! / Ther han haffde thet tenct,
then edlæ mand, / han lodh sin hæst tha springe i landh /
och red saa strax i then stadh, / han war jckj myghet i
hierthet glad, / for han kwndhe ther jnthet folk findhe, /
hwærken mand heller qwinnæ. / RomD.II.41(Pers.v;b0i).
