Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
+ Han ropthæ: myn gud hwi glømer thu mig, / haffuer ieg
mig noghet forsømet mod tig, / hwi hielper thu ey at
raadhæ? / Al wærdhen er mig nw i mood, / wilt thu thet,
kant thu raadhæ bood, / wij bliffuæ yw samen baadhæ. /
Synæ blodughæ øgnæ slog han op,/ besckoddhæ och saa
syn ynkælighæ krop, / swo saaræ mwnæ han grædhæ. /
AS §£5?ich.27t7:3i
