Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
'114Ai4,49 4"
Han beed paa æbled, giordhæ gud i urood, / dess wær
wij faa thet aldrig bood, / swo ildhæ mwnæ han oss
hallæ. / Han bant oss til then ewighæ død, / til wærd-
zens kwmmer och sorg och nød / och pynæ foruthen æn-
dhæ. / Gud war oss førræ blid och hwld, / hær taalæ
wij hwngher, tørst, fraast och kwld, / slig nød wil
wærdhen oss sændhæ. / HrMich.137,
Stub
