Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
ru.
<*
Myn ydmyghe thieneste 'nw oc altiid tillfornn sent met
Gud. Vider, kære her Henric, at jeg kam hiem vti othensdagh
nw nest forgangen-ocfhaffuer bestillet myne ærinde altinges
wel effter wor nådige herres wilie oc begære, Gud [dess?J ....
loffue, som Mwss kan ythermere siige ether. Haffuer jegh oc
fornwmmet, at y skulde haffue fonget at wiide then reette man,
som fant myne penninge paa Bahwss vti myn wæske; tha
kende thet Gud, at jeg aldrig haffde troet thet, at lille Peter
scriffuer skulde haffue waret myn skademan, thi at han war
then første, jeg lodh meg wp fore, at jeg haffde myst swodane
penninge, oc sagde, h[wrjledis jeg mystrode Jenss scriffuer ther-
fore, oc han sannede met meg oc sagde meg ther all then lignen
till, som jeg gaff ether at kende. Men hwad thet hels[t er],
tha wilde jeg gerne haffue giffuet en swa mange penninge ther-
till, at han eller nogen skulde icke haffue bleffuet openbarlige
skænt fore the penninge skuld. I
*,/»rV
i
'i
