Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
X
Læggær man uæb ok uil æi løsæ, ba fare hin a bing,
ær hånde mællin hafir, ok latæ læggia til lahstæinu,
at hin løsæ uæp sinj uil han æi løsæ at be lahstæf-
nu, ær fore lægs, ba liggia uæb [_»] hans foruæbia.
Stub DgL.1.147, 148, (SkL.Run.).
