Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
V ° /?y//(e?^ «**V
Thær laat Stærk athær seg felæ in i stowæn til kuningin.
Genstæn kuningin løfThæ sinæ øynæ opp at swo til Stærk
athær, tha word han swo ræd, at han for retzæl fiæl næthær
i sinæ knæ. Æn kuningin gaf hannum wisdomoaa mood sin grøm
heet, oc ther slo han kuningin i hiæl.RydÅrbI.83JL¥. åc be-
des orloff, at han motte lønligh tale vefEær Eonnlnghen.
Konnungen vente sigh engen skade, åc han for til oc stak
konningen j gemmen mæt siit swerdh.II.150, _. Tha sadhæ
han sTgh at haf"fuæ hemælighe at talæ mef Éonxnghen. Tha han
jn kom till hanum, tha stak han hanum i liffueth met eeth
swerdh, ok saa bTeff han dødh. III.£!9\ .'^OjIU et petita
licentia loquendi aliquTd secrefé*~regi7~accessit regemque
nichil mali suspicantem gladio transfodit.Lat.66.
ID
