Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
0
24. e 1..6 ,
An wil ænnænman akæ yuær annænmans korn æthæ æng
thær wægh ær æi skyldugh at liggæ, ok wrækær han
hanum burt thær thæn akær å, oc hin latær sin woghn
siælf æftær standm, æthæ andræ sinæ kostm, thær
for worthær bonden æi ransman thær hanum mentæ at
faræ yuær sin sæth, æthæ æng. An akær han mans
sæth up, bøtæ æntigh thre mark, ætho giuæ tolf
mæns eth.
Kk DcL.111.392.6 (Jyl,2).
