Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
Dm.t at Kame tit nattunoorgn- tor soaan utscrinueisse Komer
mik thet vdi sinne, tha styre mik [then] helie andh theraff;
.wederfores mik swodant vdi alle tberes neruerende, som aller-
størst fryd bur[e] tha oc ther at ware, hwad mattæ jegh tha
nw formode mik icke vdi flere .oc annen neruerende, som ther
20 røres vdi fordo scrifft til landztingh; oc er thet eet gammelt
ord: si hoc in uiridi,.in arido guid flat? Po thet at alle man
skal wide, at jegh wil alt tiid offuerbodig svare for ræthe at
kome, om mik kan ræt wederfares, tha wil jegh giøre alt thet,
ther ræt er, vden ald nede; kan mik ræt wederfares, som jeg
2S scriffuer, thet mwe i so forstaa, tha bedes jegh først gienfang-
elsse aff alt thet, mik er woldeli[gen] frate hen, thet jegh met
raethe lenghe oc rolighe haffuer haffd vdi myn hauende wære,
som kirk[eræt] oc keyserlogh oc alt rætuishedz logh vdi alle
cristnehet vduissir, at then, ther "weldelighe fr[an er] taghen, han ii.PC /114-4
30 bør for alle rættgang først haffue alt siit8 ighen,friarimmapstialtes
sugadaphigib~a~mest. Kan mik thetta icke wederfares,
tha er jegh icke plichte at kome for noghen rætt, førre jeg
fanger alt myt ighen, vden mik løster oc wil giøret; men po 11
