Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
I Tha spordhæ
/£>han meg, om jeg wor edher fadherlighedz ærendhæ met the ^&/??/?/?
hæsthæ, som jeg haffdhæ ther; tha sadhæ jeg ja, de begiæredhæ ------; "y
v konghen at see thee hæsthæ. Then tidh han saa them, tha *
^ lodh han Oliff Holgers^ oc flere gaadhæ mæn wræ iiii aff thee
§ bæsthæ hæsthæ for penighæ; thee wrdhæ them ickæ wel, som
/s: ^ ' /5m'egh totthæ, ocsawffdhæ jeg til myn herræ, ath thee wore
v; \j for læth sætthæ; tha suaredhæ1 konghen saa: ministher oc M*-AAsfa&-
¦^ <k jeg wy' willæ fulwel forlighis, nar som wy sammen kommæ; øt&& jvt-i^\
^ %* Gud giffuæ, at han kommæ glædh. Tjia wrdhæ the,then store f& x
VA hwidhæ, isom'edhers ferlighet fek i Kallindhabvrgh, faare vi oc
|s ZO xx mark, the iii andhræ graa t hwer there faare xvi marck.
>» Thissæ forskn.e penninghaj gaff < han meg breff paa til edhers
^ ferlighet, at i skullæ faa them til gaadhæ redhæ, nar som i
>£ kommæ til hannom, oc badh han meg sidhen faare offuer til
^ lanthe Holssten oc folkommæ edhræ ærendhæ, hwilkæ i haffdhæ
2s meg beffalidh. f