Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
ild, sb.
[en høvding så' i et syn sin afdøde ven og spurgte ham
DaL skærsildspinen] han swarede vaare alle de skoffue
træ oc beg tiere oc swogel oc alt andet som brende
kand til hobe i en ild oc ieg vaare der mit i blant
da hagde det ingen lignelse ved min pine høffdingen
sagde sig mig huad stat ieg er vdi den anden suarede
du est i den ewige fordømelsiss stat for din høfferdig-
hed oc karighedz skyld Der han dette hørde da gruede
hannem swarlige thii omwende han sin leffnid oc fick et
gaat endeligt ChrPed.Skr.11.245,3(_(Jært.1 15151.
Stub
