Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
Tidhen framgik, ey var so stakket stund, i huilken ieg
matte ey hawe fortiænt andhelig badhe, som ginge ower
all vertz thing i sin værdh. Ve meg vsel, for thy rin-
ner nw mit øghe aff drøfwels oc mine braahoor flyde
aff vatn, thy at ieg kan ey kalle igenr-thet som frem
ær Arn.
ID suso.138,7.
-7 #,(Å,Q-17(a r7N.Qtt,Lel,t caS.
