Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
M. [...] /En førstæ hun[dvs. sjælen] komær tædæn [dvs.
i legemet], tha ær hun so ren oc soo cleyn aff naturæ
at hun fyllær ænctæ rum, æy ær thæt soo lidæn stæt,
førræ hun kornmær til hennæ legæmæ igen. D. mwæ mæn
see siælæn. M. ængæn legæmælegh tingh ma hennæ halnæ:-diemem.
ællær see, vdæn gud vil nogær mænæskæ thæt the særlegh,
foræ hennæ renæ naturæ. KlosterB.102,
ID ol. C1510), ,c y
