Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
Huar mennisckens hiarther taalæ tha wee / nar the then
grwmmæ domeræ see, / hannum kan tha inghen bøghæ / Met
ord, met gwnst, och ey met gaffuæ, aff allæ wil han ræt-
wiishet haffuæ, / thu maat alt ladhæ tig nøghæ. / I iose-
phatz dal sætther han syn stool, / tha grædhæ baadhæ stiær-
ner och maanæ och sool, / offuer wærdhen gaar ync.kelig
plaffuæ: / AS HrMich.461_ .
