Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
r
^ * StlfmiZn d ±4
Tidhen framgik, ey var so stakket stund, i huilken ieg
matte ey hawe fortiænt andhelig badhe, som ginge ower
all vertz thing i sin værdh. Ve meg vsel, for thy rin-
ner nw mit øghe aff drøfwels oc mine braahoor flyde
aff vatn, thy at ieg kan ey kalle igen thet som fram
ær farn. *
ID Suso.138,J .
