Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
Thet fæmtæ ær, at meræ goth [I] faar mænnisken ther
aff, æn hun fastædhe hwær dagh [dvs. af at modtage
nadveren]. Thet siætæ ær, at alt hymmerighes hær-
skap glædz aff hannem, ok Guth fadher sigher: jak
glædz, at jak skapædhæ thænnæ mænniskæ, [etc,].
Stub S.QndEv. 123 , 27_
