Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
oc ieg kunne ey see met alle, for so stor feyrings
venhet, huilken som tha vt rækte millelig sin hånd
oc rørde mit hiærta oc styrkte meg til at thalæ, oc
met open øghen togh ieg til at se derfuelig pa henne
oc sagde lønglig i mit hierta; thet som thu hawer læn-
ge let efter, thet hawer thu funnen oc æn meer æn
thu noghersin kunne thænke.
ID Suso.45,33.
