Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
s b.
[SkL.DgL.kap.12] +XII at bondens arua skulu skifta sortha wter[th] vforthat Isert.-d., 14.
årh.]
Sæl man bort sinæ ægnæ iorth fore tiughu mare. ællær mere. oc dør han sithæn han hauir
værth lækit. um tha skulu hans aruæ skiftæ withær kunu hans. oc ær nokæt uforthæt af thy
værthe. Tha tæki bondæns arfæ dut. /En alt thæt i køp ær culninit. oc i salu. ællær // [307 a
borth. oc brutstok. thæt gialdær kun= æy alær. oc æy IttetWiæ aruæ. /En sæl botklet kunu
sinni iorth. hvat hældær minisi ær meræ. e scal han atter gialdæ hwnni. ællær hpnnæ aruutn.
hval. sum gørs af dy wærthe.
FD SkL. HolmB74. 36r, .
