I ok, adv. konj. inf.mærke

se seddel i stor størrelse

Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.

[SkL.DgL.kap.4l] +XLI v/m ysældaj gar manne a hænclær ællær siukdom, Isen.hd., 14. årh.}
Warlhær man usæl oc fatøkær. xllær kuaæ. swa al æy ma sialuær liialpæ sæ. Ællær ælli oc
siucdom gar lliciu A hændær. Tlia biullii lian sic næslum atuum. al Ihc læki wilhær lianu///. WU
Ihæn wanføre oc wiliæ swa aruæ. Tlia skiili egn lians sin j niællin. oc hin wanføie fare aldræ
thærræ i niællin. oc Ihæl liusi Ihe å Ihirigi. Wil Uiæn wanføre æy swa faræ aldræ therræ aruæ j
niællin. Tlia skifli egn sinæ al/dræ aruæ sinnæ i niællin. a//æ j houotlilolcr. oc sialuum sæ oc
houothlol. oc ware silhæn hwar han wil // [36"] mælli sinurn houothlol. [\ øv././ Alt Ihæs
wanføre houothlol bætræ æn Ihre mare æflir han dølhæri. Tha skifLis Ihæl aldræ hans aruæ j
niællin. Ær æy mer ten tlire mare. Tha haui liiri Ihæt han war mælli fore sil aruolbe.
f
FD                                                                                            SkL. HolmB74.36 JUA .