Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
Er rætter arffuing tifil stæde, ther hwn [dvs. den jord en
mand giver til kloster eller kirke for sin sjæl] giffs,
stande gifft fuld och fast, och haffue enghen vald henne
fremdeles ather callæ. Sige arffuinge ey ther ia till och
ørker ey sielffuer ath løse, løse tha nesta byrdemand.
AS DgL.I.946, 6 (SødermKirkeb.).
