Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
3. Om stæffning. Skall ængen stæffnæ sande / mæn tili
lantz tingh vten rætte sagsøgher æller noger paa hans
wegnæ som ther tili ær paa thingi tili skicket oc som
weder hættes ær ath betale sandemæn theris hæsteleygæ oc
sijt faldsmaail met om toff gonger ywer forti ath
_
han icke [Udg. -efter A2; mgl. AT] vd lagdæ sin hæste-
leyæ til tide.
EH DgL.IV.Tillæg.144, 9 (Thord5).
