Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
[tan], navneo.', tand. Flert. tænder el. -ær 6,22; 8,20,23;
10, 2. o. s. v.; best. tændæmæ 35,'4, u, 13. (Jvf.
Tidskr. f. Philol. I, 21 Ag.). tænnæ k#t, tandkød,
35, 27, 28; 36, 1, 12, 18, 20. tænzværc, tandpine,
34> 15; 3S> 17, 19, 25. (Når, Wimmer [Navneo. bojn.
s. 96, den 2den note] i disse sammensætninger finder
den i nogle sprogarter forekommende entalsform tæn,
da tvivler jeg. om, at dette er rigtigt tæn-' er
snarere at opfatte som forkortelse af tænnæ- og dette
som tilhf. flert. = old. tanna;- jvf. glsv. tannakdt
og tannawærker, Rydqvist VI, 451. Med tænnæ kan
jævnføres den uorganiske tilhf. b&rnæ [95, 18], der
allerede findes i provinslovene [se Wimmer, anf skr.,
*V 's-'.351)^:_______-------------¦--------------------------
V .
T42/? **-
Lægeb. (AM), reg.
