Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
bede ~ vb.
Da sagde vor herre ~dvs. til en bonde og hans hustru
som havde__m_o_d_t_aget ham i en fatt.~g_.mands skikkelseJ
i haffue altiid tilforn lent fattige folk hwss oo giff-
uit dem maad ~_.'~ oc Øll faar min skyld ~en i dag haffue
i bede_~tt mig selff til geest ~:3 oo twoed mine føder
Thii loffuer leg at ieg skall giffue eder igen ederss
nØttØrtelige føde her paa iorden och det ewindelige
liff och salighed effter døden Det vride oss alle den
milde gud som er velsigneå till ewig tiid
Stub ChrPed. Skr. II. 203, _~_~_~Jært. ~ __~ ~~_~)-
