Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
Armen nath ta ligger drudgommend meth hænnæ; finder han
at hun er end ta mø, ta geller thet hans liff, som hans
penningæ tok opp oc ikcæ betok hennæ sin mødom. Jek
spurdæ mek foræ, huot te ther met mentæ, at the saa gio-
-> ...... ""¦"I ¦'
ræ«, Mek vor sa swarit, ath hoo som først ligger hoos
een iomfrw (tert ms.), han fongher ther aff een ond
syugæ, huilken han nøwæ forwindæ skall,
AS +'dvs, bruden M2SÉ2Zii§5!^* '*&$>+, ^
