Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
Thær laat Stærk athær seg felæ in i stowæn til kuningin.
Genstæn kuningin løfThæ sinæ øjnæ opp at swo til Stærk
athær, tha word han swo ræd, at han for retzæl fiæl næthær
i sinæ knæ. Æn kuningin gaf hannum wisdomoaa mood sin grøm
heet, oc ther slo han kuningin i hiæl.RydÅrhI.831_ 1 åc be-
des orloff, at han motte lønligh tale vet^Eær Eonninghen.
Konnungen vente sigh engen skade, åc han for tiT oc stak
konningen j gemmen mæt' siit swerdh.II. 150,2.0. Tha sadhæ
han sigh at haf~fuæ hemælighe at talæ~mej| Éonlnghen. Tha han
jn kom till hanum, tha stak han hanum i liffueth met eeth
swerdh, ok saa bleff han dødh.III.^91 _. gQ^J^, et petita
licentia loquendi aliquid secrefe~fegl,"accessit regemque
nichil mali suspicantem gladio transfodit.Lat^66.
ID
