Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
Takær man grannæ sins øk, en ællær tua, i akrum æl-
lær ængiutn, ællær annæt fæ, "um bæt ær minnæ æn iiiorb,
latæ mælæ akær spial ok gialdæ korngiald mæb en ebe
sin-um, at hans fæ giorbæ æi mær skabærat by innamæ."'
stulD VS^jlIjl 136, fli S klw Ryn^. 1 i
r- -f
