Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
Han ma æi brytæs utæn m~th b~uc b~oth. æi mæth"
iærn. æi mæth eld. oc warthær vi meræ æn en nut.
HarpStenbK. 176, Æn m~an funne hannum ick~
støræ ~n een heslæ nyth han ~rtoch mectugh, at
iern moa' h .annum icke .skadhæ~ ock ey synde~ugge
~wten han'wo~dær lagt inn~n heth
moa han synde~loas vp a et stæth mæt hamber, oc
mæ_~_t th~e flise thær aff hannum bryst--~ thær gøræ
mæn slæt m~t~, oc _skygiæ alle nature stene ther
icke biter +stal [Udg.~ skall _m_s_.] vp a. -
HarpSt enb ( K~ ). 2_2_5_, ~-Å--
