Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
lSkLDgL.kap.12] +XU at bondens arua skulu skil'ta iorlha wær[th.| vlorthat Isen.hd., 14.
årh.]
Sæl man borl sinæ ægnæ iorlh fore liughu mare. ællær meie. oc dør han sithæn han hauir
værth lækit. um Ina skulu hans aruæ skiflæ wilhÆr ku nu hans. oc ær nokæl ul'orthæl af thy
værthe. Tha tæki bondæns arfæ Ihæt. Æn all ihæt i køp ær cummjl. oc i salu. ællær // [3(f] a
borth. oc brutslok. Uiæt gialdær kunæn æy alær. oc æy hæitøæ aruæ. Æn sæl borideA kunu
sinni iorlh. hval hældær minni ær meræ. e scal han alær gialdæ hæjini. ælter hepnnæ atuum.
hvat sum gørs af Ihy wærthe.
FD SkL. HolmB74.a.9V.>l3.
