Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
Vc2,7- ve,
[SkL.DgL.kap.12] +XII at bondens arua skulu skifta iortha wær[th] vforthat [sen.lid., 14.
årh.]
Sæl man bort sinæ ægnæ iorth fore tlughu mare. ællær mere. oc dør han sithæn han hauir
værth tækit. um tha skulu hans aruæ skiftæ withcer kunu hans. oc ær nokæt uforthæt af thy
værthe. Tha lækt bondens arfæ thæt. /En alt thæt i køp ær cummit. oc i salu. ællær // [307 a
borth. oc brutstok. amt gialdær kunæn æy atær. oc æy hæt'ttSæ aruæ. Æn sæl borldett kunu
sinni iorth. hval: hældær minni ær mene. e scal han atær gialdæ h nni. ællær tupnnæ aruum.
hval sum gørs af thy wærthe.
FD SkL. Ho1m1174.30 , 6 .
