Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
V
r«
Uil hin, ær fæ hafir intakit, æi ba ut latæ, ba kallæ
bæn, ær fæ a, grannæ uibær ok skærskytæ fore bæm, at
han ma æi (fa msj.) sit fæ ut fa, ok faræ sua til bings
mæb uitni sinu, at han hæftir sua fæ hans innij
Stub DgL.I.146,_£(SkL.Run.).
