Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
En het Røth, han stoth honum i gæn. Honum sændæ ko-
nung bort til Læ iætæn at spøriæ sin døth. Tha sathæ
quæthiæ konungæns Læ iætænæ oc sauthæ thre
san saghær saghær mc.]: Eet at han saa aldrigh
thiokkære wæggæ ahusæ, æn-W hafthæ.GestaDanI.12,
En en, heet Røth, stodh hanuro j geen.-ganum sen'Eæ
konung for awendh,skwldh Lææ jætten «Eth spøryæ
sin døth. Thi sagthæ Røth [qwæthiæ konungs Udg.] Lææ
jætten [och sagthæ Udg.] thre sansagher: Ee-E,,Æh han
saa aldrigh thiøkkæH 7veg aa hws, æn. han haffthæ.
GestaDanII.13,,i3
rr
