Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
rjo_i_3 sb.
Sapientia: [...] Betenk æn nw aff theg sielff, vm
thu vare dømpt for thinæ vndgerninge at halshugges,
oc vm nogher toghe thet hugh for thik pa sin krop oc
lodhe theg ga vskad bort, huræ kunne han tee theg
større kerlighet oc ælskelig? Ther met vorde thu han
nom plictogh, oc vpvegt han teg til at ælske hannom
thes meer igen. Suso.22,.
ID dik_tt P,4 ckA A c.