Vær opmærksom på, at teksten er maskingenkendt og ikke nødvendigvis akkurat.
Kerlig helssen torenscreuet met vor herte. Kære her Hen-
ri; tacker jeg edher kerliige fore meget got, som i mig °file
haffue bewist; kwnne jeg thet i noger made forskilde met edher,
vlo thaa wille jeg thet alle tiid gerne giøre. Kære her Henrick,
kwnne i well tencke then sorg oc fructh, jeg haffuer fore Ebbe
11 effter slygen skade; som han nw ær kommen wdii; thii bedher
jeg edher kerlige, at i tencke ther et got synd tili, huorledis
edher tychte best, thet han kwnne komme tili ende thermet;
thii i skulle widet tili wisse, ath jeg haffuer forfaret .sannen
c? thervppa ythermere, en jeg toor lade Ebbe wide, wdhen saa
vore, at i wore therhoss, ath the ære monge, ther soet gerne,
ath then sag skulle forhales oc staa lenge, før hwn komme tin
^. ende, oc mig tyckes, ath the ære ickæ hanss wenner, som jeg
troær, i skulle well selff kende, første i betencke, huat ende
thet kan saa fonge. I Oc wille jeg meget gernæ være edher tili
ordz, haffde Ebbe oc i noger stet kwnne fundess i Fyend, oc i
wille haffue scriffuet Ebbe tilt, saa at jeg motte haffue wæret
therhoss; thii mig stander ickæ ath scriffue edher tili, som
mig ær tili synde i then sag. Rammer Ebbes oc mvn bestand-
